Fritid

kids

historien

mor & far

adoption

fotoalbum

avisen

mail

link

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solvej og Bjarne Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solvej Winther

Jeg hedder Solvej og jeg er født i 1969.

Jeg har været sammen med Bjarne siden 1989 og vi har altid vidst at vi skulle være sammen og at vi gerne ville have børn sammen. Derfor gik vi i gang allerede efter et halvt års bekendtskab. Vi har været gift siden 1994.

Der skete jo som sagt ikke noget og vi var alt igennem.

Det har måske bundet os mere sammen end så mange andre, men det har også været meget hårdt.

Kunne jeg se tilbage i dag og gøre det om - med de erfaringer jeg har - ville jeg have valgt adoption meget før. Jeg ville ikke have haft alle de hormoner som jeg fik. Jeg ved ikke om hormonerne har gjort så meget, men jeg har været igennem to kegleoperationer p.g.a. svære celleforandringer og det kunne man godt have været foruden.

 

 

 

 

Bjarne Winther

Jeg hedder Bjarne og er født i 1969

Jeg mødte Solvej i november 1989, og vi blev gift den 2. april 1994. Siden sommeren 1990 har vi ønsket, at få børn sammen. Vi har sammen gået meget igennem i forsøget på at få børn og det har været en sej kamp. Som mand i et barnløs forhold, skal man virkelig elske og støtte sin partner, hvis man vælger at blive behandlet for barnløshed. Man skal kunne støtte sin partner, når hun gennemgår alle mulige former for undersøgelser og behandlinger, med både fysiske og psykiske mén til følge. Solvej spurgte mig en dag, om ikke jeg hellere ville være sammen med en der kunne give mig et barn frem for hende. Jeg var grædefærdig og kunne næste ikke sætte ord på mine tanker. I dag er vi ovre alle de svære tider og er lykkelige for vores to dejlige piger. Når jeg ser tilbage på vores liv sammen, ønsker jeg, at vi valgte at adoptere meget tidligere.

Adoption er et godt alternativ. Ringkøbing amt som vi bor i, har behandlet os godt. Alle de fordomme som man høre om, er blevet skudt til skamme. Vi er blevet behandlet med respekt og personlighed fra sagsbehandleren. Mit råd til kommende forældre, som oplever problemer med at blive gravid, STOP OP og tænk, er vi klar til utallige undersøgelser, kirurgiske indgreb og hormon behandling med psykiske op/ned ture, hvor der ikke er garanti for et barn, eller er adoption et bedre tilbud, hvor der 100% garanti, når man er godkendt i sit amt.

Et spørgsmål til politikerne? Hvorfor skal mine skatte kroner gå til behandling af barnløse, når så mange forældreløse børn trænger til en mor og far? (citat fra en bekendt)